Mød din kliniske diætist – faglighed, forståelse og respekt for det hele menneske

Måske er du landet her, fordi du gerne vil have støtte til din sundhed – men uden at det bliver endnu et projekt, du skal præstere i.

Uden flere regler, du skal leve op til.
Og uden følelsen af, at det igen er dig, der har gjort noget forkert.

Jeg tilbyder individuel kostvejledning med udgangspunkt i dig som et helt menneske. Ikke kun i din kost, din vægt eller dine symptomer – men i den hverdag, de er en del af.

At blive set, forstået og taget alvorligt

Når jeg taler med mine klienter, er det vigtigt for mig, at de oplever at blive mødt med nysgerrighed og respekt. At de føler sig lyttet til – også når de ikke føler, at de har “gjort det rigtige”.

Mange fortæller efterfølgende, at de:

For mig er det et tegn på, at vi arbejder med forståelse frem for kontrol – og med indsigt frem for skyld.

Min faglighed og tilgang som klinisk diætist

Jeg er autoriseret klinisk diætist og har mere end 10 års erfaring med professionel ernæringsvejledning, adfærd og forandring.

Men det, der har præget min tilgang mest, er erkendelsen af, at viden alene sjældent er nok. Derfor arbejder jeg ikke med standardråd, som du går hjem med – og aldrig får brugt i praksis.

I stedet arbejder jeg med:

Du er en aktiv del af processen. Sammen går vi ind i “maskinrummet” og skaber strategier, der giver mening i din virkelighed.

Faglig forankring og autorisation

Jeg er autoriseret klinisk diætist. Det betyder, at mit arbejde bygger på dokumenteret viden, faglige retningslinjer og et etisk ansvar.

Autorisationen er ikke bare en titel, men en forpligtelse til at:

Gennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet med individuel vejledning, kvalitetssikring og udvikling af ernæringsfaglige indsatser.

Jeg har haft ansvar for at lede og udvikle andre sundhedsprofessionelle – og det har skærpet min faglige præcision og min respekt for kompleksiteten i menneskers liv.

Mennesket bag mit arbejde

Jeg er ikke optaget af perfekte løsninger – hverken i mit arbejde eller i mit eget liv.

Jeg har gennem årene set, hvor meget energi det kan koste at ville gøre det rigtige hele tiden – og hvor hurtigt sundhed kan komme til at fylde mere, end den gavner.

Derfor betyder realisme, rummelighed og respekt for hverdagen meget for mig.

Jeg tror på langsigtede valg, på at justere undervejs og på at give plads til det, der ikke er perfekt.

Et samarbejde med dybde, ærlighed og faglig præcision

For mig er et godt samarbejde kendetegnet ved:

Der er ingen løftede pegefingre hos mig.
Ingen ekstreme kure.
Ingen skam.

Til gengæld er der struktur, faglighed og et fælles ansvar for bæredygtige løsninger.

Er du nysgerrig på samarbejdet?

Hvis du kan mærke, at min måde at arbejde på giver mening for dig, er du meget velkommen til at tage kontakt.

Du behøver ikke være sikker på, hvad du har brug for – det finder vi ud af sammen. Starter evt. med en uforpligtende afklarende samtale.

Hvad siger andre om Diætist Pernille?