Mød din kliniske diætist – faglighed, forståelse og respekt for det hele menneske
Måske er du landet her, fordi du gerne vil have støtte til din sundhed – men uden at det bliver endnu et projekt, du skal præstere i.
Uden flere regler, du skal leve op til.
Og uden følelsen af, at det igen er dig, der har gjort noget forkert.
Jeg tilbyder individuel kostvejledning med udgangspunkt i dig som et helt menneske. Ikke kun i din kost, din vægt eller dine symptomer – men i den hverdag, de er en del af.
At blive set, forstået og taget alvorligt
Når jeg taler med mine klienter, er det vigtigt for mig, at de oplever at blive mødt med nysgerrighed og respekt. At de føler sig lyttet til – også når de ikke føler, at de har “gjort det rigtige”.
Mange fortæller efterfølgende, at de:
- føler sig lettere, når de går herfra – mentalt, ikke fysisk
- har fået en større forståelse for sig selv
- endelig forstår, hvorfor tidligere forsøg ikke har virket
- oplever sig selv som mere kompetente i deres egne valg
For mig er det et tegn på, at vi arbejder med forståelse frem for kontrol – og med indsigt frem for skyld.
Min faglighed og tilgang som klinisk diætist
Jeg er autoriseret klinisk diætist og har mere end 10 års erfaring med professionel ernæringsvejledning, adfærd og forandring.
Men det, der har præget min tilgang mest, er erkendelsen af, at viden alene sjældent er nok. Derfor arbejder jeg ikke med standardråd, som du går hjem med – og aldrig får brugt i praksis.
I stedet arbejder jeg med:
- vaner og adfærd
- sammenhængen mellem tanker, følelser og handlinger
- hvorfor du gør, som du gør – ikke kun hvad du “burde” gøre
Du er en aktiv del af processen. Sammen går vi ind i “maskinrummet” og skaber strategier, der giver mening i din virkelighed.
Faglig forankring og autorisation
Jeg er autoriseret klinisk diætist. Det betyder, at mit arbejde bygger på dokumenteret viden, faglige retningslinjer og et etisk ansvar.
Autorisationen er ikke bare en titel, men en forpligtelse til at:
- arbejde evidensbaseret
- holde mig fagligt opdateret
- tage ansvar for både det ernæringsfaglige og det menneskelige
Gennem mit arbejdsliv har jeg arbejdet med individuel vejledning, kvalitetssikring og udvikling af ernæringsfaglige indsatser.
Jeg har haft ansvar for at lede og udvikle andre sundhedsprofessionelle – og det har skærpet min faglige præcision og min respekt for kompleksiteten i menneskers liv.
Mennesket bag mit arbejde
Jeg er ikke optaget af perfekte løsninger – hverken i mit arbejde eller i mit eget liv.
Jeg har gennem årene set, hvor meget energi det kan koste at ville gøre det rigtige hele tiden – og hvor hurtigt sundhed kan komme til at fylde mere, end den gavner.
Derfor betyder realisme, rummelighed og respekt for hverdagen meget for mig.
Jeg tror på langsigtede valg, på at justere undervejs og på at give plads til det, der ikke er perfekt.
Et samarbejde med dybde, ærlighed og faglig præcision
For mig er et godt samarbejde kendetegnet ved:
- faglig præcision
- ærlighed – også når noget er svært
- plads til tvivl, modstand og refleksion
Der er ingen løftede pegefingre hos mig.
Ingen ekstreme kure.
Ingen skam.
Til gengæld er der struktur, faglighed og et fælles ansvar for bæredygtige løsninger.
Er du nysgerrig på samarbejdet?
Hvis du kan mærke, at min måde at arbejde på giver mening for dig, er du meget velkommen til at tage kontakt.
Du behøver ikke være sikker på, hvad du har brug for – det finder vi ud af sammen. Starter evt. med en uforpligtende afklarende samtale.
Hvad siger andre om Diætist Pernille?
Pernille er omsorgsfuld, nysgerrig, ærlig og favnende. Hun ser på så mange aspekter af ens liv og hverdag som overhovedet muligt, for at kunne sætte ind lige præcis der, hvor man har brug for det. Pernilles ro og anerkendende tilgang til mennesker gør, at man enormt hurtigt føler sig tryg. Hun hepper og jubler, når man oplever den fremgang, man arbejder sig hen imod – og støtter og lytter, når noget er svært.
Nana Sophie Holm
Pernille har hjulpet mig en del med at acceptere og forstå
forskellige problemstillinger som jeg har haft blandt andet med min eget selvbillede, mine madvaner og min hverdag generelt. Pernille er en strålende samtale partner – der både er lyttede, forstående og omsorgsfuld. Det er ret tydeligt at hun brænder for at hjælpe så meget som muligt – hvilket bestemt kan mærkes. Jeg vil gerne give en varm anbefaling herfra.
Sofie Hou
Jeg kan varmt anbefale Pernille. Jeg startede et forløb hos hende pga. IBS. Hun er utrolig empatisk, giver sig god tid til at lytte, og samtidig er hun god til at forklare. Hun hjalp med med at finde den bedste løsning til mig og min type IBS, gennem et forløb, som varede et par måneder. Hvis man vil have en diætist, som gør alt for at finde en løsning på problemet og som er forstående, kan jeg igen kun anbefale Pernille.
Maria Jensen
Pernille skal have min varmeste anbefaling. På en utrolig dygtig og empatisk måde fik hun mig til at forstå hvorfor jeg ikke tidligere var lykkedes med at få et balanceret spisemønster. Jeg fik en perfekt kostplan med udgangspunkt i hvad jeg godt kan lide og blev guidet i den rigtige retning og pludselig var det let at opnå resultater.
Gennem personlig samtale bliver man motiveret og får rykket tankemønstre.
Birte Mikaelsen
Min 15 årige datter går i et forløb hos Pernille og jeg kan kun på det varmeste anbefale Pernille. Hun er dygtig til ikke at få en til at føle sig forkert og kommer med gode ideer og madplaner, som passer ind i den enkeltes liv og hverdag. Min datter er meget glad for sit forløb med Pernille.
Lena Thomas
Jeg har nu benyttet Pernille som diætist i ca. 1½ måned. Lige fra første færd har Pernille ageret særdeles proffessionelt og besidder en stor viden om de emner vi berører. Ligeledes er Pernille altid dygtig til at følge op på de indgåede aftaler. Pernille tager udgangspunkt i de aktuelle og forskellige situationer den enkelte må have. Efter min ovebevisning en stor styrke mvh Ole Kristensen